I denne artikel får du en forståelse af, hvad PDA er, hvilke tegn du kan være opmærksom på, og hvordan du kan støtte dit barn i hverdagen.
PDA betragtes som en profil inden for autismespektret. Selvom vores forståelse af PDA stadig er i sin tidlige fase, er autisme generelt anerkendt som et bredt begreb. Det er vigtigt at bemærke, at vores indsigt i hele spektrets omfang og kompleksitet stadig udvikler sig.
Kravafvisende adfærd kan ligne PDA
Mange forældre oplever, at deres barn med autisme reagerer voldsomt på selv små krav i hverdagen. Måske har du hørt om PDA (Pathological Demand Avoidance) og spekulerer på, om det kan forklare dit barns adfærd.
Det er samtidig vigtigt at vide, at PDA ikke er en selvstændig diagnose i de internationale diagnosesystemer som DSM-5 eller ICD-11. I nogle lande, blandt andet Storbritannien, anvendes begrebet dog klinisk som en profil inden for autismespektret. I Danmark vil PDA derfor typisk blive forstået som en beskrivelse af adfærd eller en profil — ikke som en officiel diagnose.
Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse, som påvirker, hvordan mennesker kommunikerer og interagerer med verden. Nogle eksperter kalder det en slags naturlig forskel i, hvordan hjernen fungerer, og ser det som en del af den naturlige forskellighed mellem mennesker – noget de kalder neurodiversitet.
Det er anerkendt, at autisme involverer et komplekst og overlappende mønster af styrker, forskelle og udfordringer, der præsenterer sig forskelligt fra et individ til et andet og i det samme individ over tid eller i forskellige miljøer.
Er der behov for udredning af PDA?
I min rådgivning møder jeg ofte forældre, der søger efter (nye) forklaringer på deres barns rigide adfærd og kravafvisende adfærd. De har en mistanke om, at deres barn har en PDA-profil og vil gerne have deres barn genudredt eller skrevet denne helt specielle profil ind i deres barns papirer.
Er det nødvendigt? Ikke i min optik, fordi en genudredning kræver enorme ressourcer af både forældre og barn. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt at udsætte sig selv og sit barn for endnu et forløb i psykiatrien. Du kommer blot til at bøvle med en masse modstand fra dit barn, som igen vil føle sig som et “problem.”
Når du som forælder oplever, at dit barn med autisme ikke kommer i bedre trivsel på trods af diverse autisme-indsatser og har modstand på stort set ALT, kan det være nærliggende at tænke, at der må være noget mere “galt” med barnet. Det er der nødvendigvis ikke. Der kan være flere grunde til, at dit barn ikke er i bedre trivsel, selvom du har indført autismepædagogik med struktur og klart definerede rammer.
Alle børn er forskellige, også børn med PDA
Dit barn kan godt have en grundlæggende PDA-profil (nogle børn er bare født meget autonome), som bliver forværret ved belastning. Men det kræver tid at implementere en PDA-tilgang, fordi man som forælder ofte kører lidt på autopilot og har svært ved at ændre vaner og værdier.
Det kan derfor være lidt af en proces at ramme PDA-pædagogik, fordi den som sagt strider mod de værdier, vi har med os både fra vores forældre men også fra omgivelsernes opfattelse af, hvad der er rigtig ‘pædagogik’. Så først gælder det om at tippe hjernen 180 grader og starte forfra. Det er måske det sværeste i processen for at få sit barn i trivsel.
Typiske tegn på en PDA-profil
Børn med en PDA-profil kan vise mange forskellige tegn. Ikke alle børn vil have alle tegn, og graden kan variere.
Typiske tegn kan være:
- Intens modstand mod krav — også små eller indirekte krav
- Brug af strategier til at undgå krav (fx humor, udsættelse, forhandling eller rollespil)
- Stort behov for kontrol i hverdagen
- Hurtige humørsvingninger
- Vanskeligheder med krav, selv når barnet egentlig gerne vil
- Kan virke fleksible i leg, men meget ufleksible i kravsituationer
- Stærk reaktion på oplevet pres eller forventninger
- Overfladisk sociale færdigheder, men skjulte sociale vanskeligheder
Særlige karakteristika ved børn med PDA
Dét helt grundlæggende ved PDA er ofte en intens oplevelse af pres eller angst, der styrer barnet og som ikke altid er synlig for omgivelserne. De kan være overdrevent optaget af, om andre kommer med forventninger til dem, som de ikke kan leve op til.
De vil også gerne være bedre end eller lige så gode som andre, men de er ikke altid i stand til at gøre den fornødne indsats for at lykkes. De kan være bange for at fejle og giver ofte op på forhånd.
Hvad kan opleves som krav for et barn med PDA?
Et krav er ikke kun noget, vi siger højt. For et barn med PDA kan mange ting opleves som krav, fx:
- Tidskrav (”nu skal vi af sted”)
- Overgange mellem aktiviteter
- Sociale forventninger
- Ros eller opmærksomhed
- Egne forventninger til sig selv
- Rutiner og faste strukturer
- Spørgsmål, der kræver svar
- Krav om selvstændighed
Når vi bliver opmærksomme på, hvad der kan opleves som krav, bliver det lettere at forstå barnets reaktioner.
Stressbelastning – ‘look a like’ PDA
Som forælder til et barn med autisme, skal du være opmærksom på, at hvis dit barn er stresset, vil det ofte udvise mange af de samme karakteristika som ved PDA. Det er også en af grundene til, at mange forældre tror, at deres barn har PDA, selvom det ikke nødvendigvis forholder sig således.
Det er vigtigt at huske på, at jo mere stresset dit barn er, jo mere modstand vil det have overfor krav. Det kan være vigtigt for et belastet barn at kunne styre sine omgivelser for på den måde at bibeholde noget indflydelse og kontrol i kaoset. Her er udfordringen, at det kræver viden og forståelse af et barns adfærd i stressede situationer for ikke at komme til at trigge eller forværre angsten.
Jeg vil pointere, at du sagtens kan hjælpe dit barn med PDA-symptomer, selvom det kræver større smidighed og fleksibilitet end du normalt er vant til. Det handler i høj grad om at reducere belastning og skåne dit barn for unødvendige stressende begivenheder.
Hvad er PDA-pædagogik egentlig?
Jeg vil kalde PDA-pædagogik fleksibel autismepædagogik med højt til loftet med et twist af selvbestemmelse indenfor nogle rammer. Det betyder, at I som forældre har den fulde kontrol over hvad I gør, samtidig med at jeres barn har en oplevelse af at bibeholde sin kontrol.
Da PDA-symptomer ofte hænger sammen med belastning, er det vigtigt at være nysgerrig på og finde ud af, hvad der belaster. Det kan være svært at spotte og kræver ofte dybdegående viden om PDA i kombination med autisme.
Nogle børn er født meget autonome og får derfor lettere PDA-lignende symptomer. Det, der virker en dag, virker måske ikke næste dag, så tålmodighed er virkelig en nødvendighed.
Eksempler på hjælpsomme strategier:
- Giv valgmuligheder i stedet for direkte krav
- Brug humor og leg til at lette stemningen
- Gør krav indirekte (”jeg spekulerer på…” i stedet for ”du skal…”)
- Giv ekstra tid til overgange
- Reducér unødvendige krav
- Vær fleksibel med regler, når barnet er belastet
- Skab oplevelser af kontrol og medbestemmelse
Hvordan kommer den kravafvisende adfærd til udtryk?
Børn med PDA oplever ofte intense følelser og humørsvingninger. De føler sig ofte komfortable i rollespil, forstillelse og fantasi, og de har en tendens til at fokusere intensivt på andre mennesker, både virkelige og fiktive.
Desuden har de et stort behov for kontrol, som ofte er drevet af angst eller en automatisk trusselsreaktion. Dette skaber en udfordrende dynamik, hvor børn med PDA umiddelbart kan virke sociale og tilpasningsdygtige, men samtidig kan der være skjulte udfordringer i deres sociale adfærd og kommunikationsevner.
Det kan være udfordrende at afgøre de underliggende årsager, men det er vigtigt at forstå, at en PDA-profil ikke altid er den eneste forklaring på ekstrem kravundgåelse. Det er også værd at bemærke, at selvom undgåelse af krav er en central egenskab ved en PDA-profil, er det ikke det eneste.
PDA hos større børn og unge
Hos ældre børn og unge kan en PDA-profil vise sig som:
- Skolevægring
- Øget konfliktniveau
- Udtrætning og udmattelse
- Social tilbagetrækning
- Angst eller depressive symptomer
- Stor modstand mod forventninger om selvstændighed
Hvem ‘opfandt’ PDA?
Begrebet PDA blev først drøftet i 1980’erne af psykologen Professor Elizabeth Newson OBE, mens hun evaluerede børn for autisme i sin klinik. Baseret på hendes omfattende erfaring og detaljerede forskning identificerede Newson en gruppe børn, der matchede nogle, men ikke alle, kriterierne for ‘klassisk’ autisme.
Nogle nøglekarakteristika for denne gruppe inkluderede:
- Modstand mod og undgåelse af almindelige livskrav
- Undgåelsesstrategier, der involverer social manipulation
- Overfladisk social integration
- Følelsespræget impulsivitet og humørskifte
- Trives i sociale sammenhænge med rollespil
- Obsessiv adfærd
- Stort behov for kontrol
Da forståelsen af autisme og autismespektret er udvidet, anerkender de seneste diagnostiske retningslinjer, såsom DSM-5, at PDA bedst forstås som en profil eller en samling af træk inden for autismespektret.
De kærligste hilsner
Karin Bonnesen
Autismekonsulent og mentor for familier med børn med autisme og ADHD
Ingen familie skal stå alene med følelsen af ikke at vide, hvad næste skridt er.
Har du spørgsmål om dit barn, familielivet eller den pædagogiske tilgang, er du meget velkommen til at booke en gratis og uforpligtende afklarende samtale på 30 minutter. Du er også altid velkommen til at skrive til mig på mail@karinbonnesen.dk.
Sammen finder vi ud af, hvad der giver bedst mening for jer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
